Denne side er sponsoreret af Prima Rejser • Østergade 38 • DK-4970 Rødby. Telefon +45 54 60 28 98 • www.prima-rejser.dk

Tjekkiets historie

Første gang Tjekkiet/Tjekkoslovakiet blev selvstændigt var efter 1. verdenskrig i 1918.

Området kaldtes tidligere Bøhmen, og det var fra 950 til 1627 en betydelig stat i det Tysk-romerske rige og Prag var en af Europas største og vigtigste byer. I 1526 blev landet indlemmet i det Østrig-ungarske Rige, som det var en del af frem til 1918.

I nyere tid har landet været besat af Tyskland under 2. verdenskrig og under dominans af Sovjetunionen frem til 1989.

Kronologisk oversigt:

  • 973: Prag udnævnes til bispedømme.
  • 1705-14: Karlsbroen blev forsynet med skulpturer.
  • 1741-44: Under den Østrigske Arvefølgekrig blev Prag invaderet af bl.a. franske tropper.
  • 1756-63: Under Den Preussiske Syvårskrig blev Prag invaderet af tyske tropper.
  • 1774: Indførelse af skolepligt.
  • 1784: Kejser Joseph 2. slog Prags 4 bydele sammen til én.
  • 1791: Første europæiske industriudstilling blev afholdt i Prag.
  • 1848: Kraftig industrialisering af Prag.
  • 1918: Efter det østrig-ungarske riges sammenbrud blev Prag d. 28. oktober hovedstad i det nydannede Tjekkoslovakiet.
  • 1920: 37 småbyer og landsbyer blev en del af Prag.
  • 1930'erne: Prags indbyggertal nåede op på 1 mill.
  • 1939: I marts måned havde tyskerne besat hele Tjekkiet.
  • 1945: (5-9. maj) opstand i Prag mod nazisterne. Den Røde Hær befriede Tjekkiet.
  • 1945-46: Næsten 2,5 mill. tyskere blev tvunget til at forlade Tjekkiet.
  • 1946: Kommunistpartiet vandt valget med 40 % af stemmerne.
  • 1948: Blev Tjekkoslovakiet en del af Østblokken (en gruppe lande styret af Sovjetunionen).
  • 1960: Foregik der en modernisering af det kommunistiske styre.
  • 1968: Blev Tjekkoslovakiet besat af tropper fra Sovjetunionen, Ungarn, DDR, Polen og Bulgarien. Invasionen blev ikke mødt med væbnet modstand, men demonstrationerne kostede alligevel 70 mennesker livet.
  • 1976: I december dannes Charter 77 af Vaclav Havel.
  • 1989: Faldt det kommunistiske styre i Tjekkoslovakiet. Denne omvæltning fik navnet "Fløjlsrevolutionen", fordi det skete efter fredelige demonstrationer og strejker over hele landet.
  • 1990: Det første demokratiske valg i 42 år, hvor Václav Havel blev valgt som præsident.
  • 1993: Ved en fredelig overenskomst blev Tjekkoslovakiet delt i to lande, Tjekkiet og Slovakiet.
  • 1999: Tjekkiet blev medlem af NATO.
  • 2003: Den 7. marts blev Václav Klaus valgt som præsident. Den 16. april blev aftalen om Tjekkiets tiltrædelse i EU underskrevet i Athen.

Søgning